Historie

Fra mikro til miniproduktion…
Klitgaard Vin blev grundlagt i 2005. I begyndelsen var det kun tænkt som et lille hobbyprojekt, skabt af stor interesse for vindyrkning i et nyt geografisk cool climate.

I 2016 blev vinprojektet dog omregistreret til erhverv og tanken om at sælge vinene blev en realitet.
Fra begyndelsen var fokus at skabe rene og naturlige vine. Stort fokus på arbejdet i marken og minimum “kælderarbejde”. Derudover stillingstagen til økologi, biodynamik og en naturlig tilgang til, for hvad der kunne skabes, når tingene blev gjort omhyggeligt.

 De få vine der blev sat til salg vandt hurtigt indpas på flere af de gode restauranter her i Danmark og det blev netop af den vej der stille og roligt blev skabt en kommerciel eksistens. Derfor blev der i 2020 besluttet at udvide den lille produktion på ca. 1000 fl. til en produktion på 3-4000 flasker. Det meget lille produktionslokale på ca. 15-20 kvm. blev udskiftet i 2023 med en ny produktionsbygning, hvor der også er blevet plads til smagninger for de besøgende.